top of page

Om

Jakob Stegelmann

Jakob Stegelmann er født den 28. december 1957 og har siden 1970'erne beskæftiget sig indgående med populærkultur som animation, computerspil, tegneserier, fantasy og science fiction. 

 

I 1980 startede Jakob TV-programmet Så er der tegnefilm på DR, og 1989 fulgte Troldspejlet, der har kørt lige siden. Han var også med i redaktionen af kultprogrammerne Gotha og Planet X. For slet ikke at tale om det ugentlige Disney Sjov, som han har redigeret siden starten i 1991.

Ved siden af sit tv-arbejde har Jakob skrevet bøger om f.x Carl Barks, Walt Disney og populærkultur generelt ("Truslen fra det ukendte", "Gyldendals Tegneserieleksikon", "Filmårbogen" m.fl.). Jakob var også blandt producenterne af den legendariske danske tegnefilm "Valhalla" (1986). Og han har på skift været tilknyttet aviser som Berlingske Tidende, BT og senest Jyllands-Posten, hvor han i dag anmeldelser tegneserier.

Med Troldspejlet og sit øvrige virke har Jakob skabt et univers og fællesskab, der begyndte som undergrund, men som i dag er udbredt og en væsentlig del af vores kulturforbrug. 

Jakob Stegelmann. Foto: Ursula Taylor

Foredrag

Gennem en længere årrække har Jakob tilbudt både færdigudviklede og skræddersyede foredrag, der sætter fokus på underholdende kulturformidling. 

Formatet er oftest introduktioner til både gamle og nye computerspil, film og tegneserier, adskillige anekdoter og en masse filmklip, der tilsammen udgør underholdende og lærerige foredrag. 

Jakob optræder også som speaker og moderator i forskellige sammenhænge, både indenfor erhverv og kultur. 

Læs mere om de forskellige muligheder her.

Liveshows

Jakob i studie

Som en del af Jakob Stegelmann Live, har Jakob og produktionsselskabet bag produceret forskellige liveshows siden 2016. 

Der er altid en interesse for at sprede den fantastiske nørde-kultur til flere og gennem sjove og anderledes samarbejder. Derfor arbejder Jakob Stegelmann og holdet bag altid for at skabe unikke og underholdende shows for offentligheden og gerne i en sammenhæng som overrasker. 

Hvis du sidder med en god idé til et liveshow eller event, så kontakt os meget gerne her.

Du kan læse mere om tidligere egenproducerede liveshows her. 

quotation-icon-20.png

Det er voksne som Jakob Stegelmann, der med en grundlæggende tiltro til børns evner, valg og smag inspirerer til at engagere sig i, eksperimentere med, udvikles med og begejstres over kunsten og kulturens påfund.

Det er voksne som ham, der med seriøs kulturformidling og fordomsfrit kulturfrådseri danner børn – måske mest ved et tilfælde. For det, han egentlig bare ville, var at dele glæden ved det nye med børnene. Det er ikke alle superhelte, der bærer kappe. Nogle holder bare døren. Og beskytter børnene mod de voksne.

Anita Brask Rasmussen, Information, 29. juni 2018

quotation-icon-20.png

Havde Stegelmann været englænder, havde han været større end David Attenborough.

Kulturskribent, Jakob Levinsen, Facebook, 24. juni 2018

quotation-icon-20.png

I dag er det præcis seks år siden, at jeg trykkede hånd med ‪@JakobStegelmann i Den Sorte Diamant. Mit liv har været perfekt siden.

Peter P Storgaard ‏@pstorgaard, Twitter, 26. januar 2016

bottom of page