top of page

Kommende begivenheder

Ingen events i øjeblikket

Jakob Stegelmann har med Troldspejlet leveret kulørt kulturformidling siden 1989. Med sin helt egen tilgang til populærkulturens univers formår han at sætte emner som computerspil, tegnefilm og science fiction på dagsordenen, så tilskuerne bliver klogere, samtidig med at underholdningsværdien er i top. Jakob Stegelmann tilbyder foredrag og events som livearrangementer, der giver publikum muligheden for at komme helt tæt på!

Foredrag

Book et Jakob Stegelmann-foredrag. Se udvalg herunder
Troldspejlet Live CPH PIX. Foto: Yann Houlberg Andersen

Oplev kulørt kulturformidling med kant, når Jakob Stegelmann flytter Troldspejlets univers væk fra skærmen og ud i virkeligheden. Vi ser klip fra film og spil - og hører om genrens udvikling og de mange eventyrlige højdepunkter.

Jakob Stegelmann. Photo credit: Ursula Taylor

Oplev Jakob Stegelmann i skræddersyede foredrag eller show, med udgangspunkt i emnerne fra Troldspejlets univers 

- film, animation, computerspil,

tegneserier og bøger.

Foredrag & Shows
Tidligere liveshows

Tidligere liveshows

Udvalg af tidligere egenproducerede shows

Troldspejlet In Symphony

Oktober 2020
billede Troldspejlet In Symphony. credit
quotation-icon-20.png

Her må jeg sige at den smukke musik og fantastiske lyd ramte mig som et vildt slag i hele kroppen, og jeg sad med store våde øjne under hele nummeret. (...) Det var tydeligt at se på folk da de forlod salen, at der her var en vanvittig smuk og ekstraordinær musikalsk oplevelse. (...) Alt i alt var denne lørdag eftermiddag en flot dag, hvor vi grinte, vi bed negle, og vi græd. Alt sammen var bare en flot smuk oplevelse.

 

Metaltone.dk

quotation-icon-20.png

... Ideen med koncerten og dens hele opsætning er rigtig god og blev overbevisende gennemført. Det var en fornøjelse at være tilstede, at se lyssætningen, høre det inviterede metalband DEFECTO og Aarhus Symfoniorkester spille sammen under Peter Ettrup Larsens kyndige ledelse – og høre alle Stegelmanns kommentarer.

Aarhus Stifttidende

Aarhus Symfoniorkester og Jakob Stegelmann slog igen pjalterne sammen til Troldspejlet in Symphony, hvor den bedste musik fra computerspillene og de nørdedes films verden blev hyldet i stortslået format, hvor det symfoniske smeltede sammen med det elektriske. 

Koncerten var inspireret af samarbejdet omkring den succesfulde koncert på Copenhell i 2018, hvor Jakob og orkesteret optrådte for over 10.000 metalglade gæster. Så hvorfor ikke invitere metallen indenfor? Det danske metalband DEFECTO akkompagnerede orkesteret på værker fra bl.a. Mad Max, First Blood og Terminator. 

Koncerten blev dirigeret af Peter Ettrup Larsen.

Troldspejlet Live Bremen Teater

Liveshows på Bremen Teater

2018 - 2025
quotation-icon-20.png
quotation-icon-20.png

Alt-i-alt beviste Stegelmann endnu en gang, at han er en übernørd på den fedest tænkelige måde! Han er stadig en 13-årig fanget i en 61-årig krop. Ingen kan belære og informere som ham, så hvis du har muligheden for at få billet til det næste Stegelmann-foredrag, så køb dog! Køb for helved

 

Heavymetal.dk9

Var til Troldspejlet live på Bremen i går. Det var alt for fedt!

 #troldspejlet #jakobstegelmann #nostalgi #superhelte#brementeater #livefrabremen

edithtoft

Instagram

quotation-icon-20.png

So last Wednesday I got to be in the same room as my childhood hero, Jakob Stegelmann, and it was great! Thanks for a fun night of anime and manga, let’s do it again 

@troldspejlet#jakobstegelmann#troldspejlet 

#anime #brementeater

winther_rob

Instagram

Bremen Teater har sammen med Jakob Stegelmann præsenteret en lang række af shows siden 2018.

 

Her kan man opleve det kendte Troldspejlet som et liveshow, hvor Jakob både bliver nostalgisk med tilbageblik til de første år af tv-programmet, har kendte gæster på besøg og svarer på personlige spørgsmål fra publikum. 

 

Hvert show er forskellig med deres helt eget emne, så der er masser af tid til at nørde helt igennem!  Man k hengive sig til henholdsvis computerspil, mange/Animé, superhelte, science fiction, monstre og meget mere.

 

Du kan opleve Troldspejlet som liveshow løbende.  

Følg med på facebook for mere info. 

Jakob Stegelmann & Aarhus Symfoniorkester på Copenhell

Juni 2018 og 2023
Copenhell_Stegelmann_Aarhus Symfoniorkester

I samarbejde med Aarhus Symfoniorkester, dirigent Peter Ettrup Larsen og Copenhell udviklede Jakob Stegelmann en helt speciel koncert for over 10.000 metalelskende nørder til Danmarks største metalfestival. 

Koncerten bestod af en række nøje udvalgte kendingsmelodier som vi kender dem fra film, computerspil og tegnefilm. Man kunne bl.a. opleve et af Danmarks bedste synfoniorkestre fremføre musik fra Star Wars, Batman, Super Mario og helt specielt valgt til koncertens publikum - Troldkongens Sal.

Koncerten blev dirigeret af Peter Ettrup Larsen og orkesteret bestod af 71 musikere fra Aarhus Symfoniorkester. 

quotation-icon-20.png

Og til sidst, da Jakob Stegelmann introducerede sit eget tema, serieintroen til Troldspejlet, der stammer fra filmen Gremlins, var det til stående bifald af den slags, hvor tårer i øjenkrogene pibler frem, og hårene på armene rejser sig. 

Information

quotation-icon-20.png

Eftermiddagen slutter af med Star Wars, og hvor er det vidunderligt. Den perfekte afslutning på den perfekte eftermiddag. Dette har utvivlsomt været den største oplevelse på årets Copenhell. 

Tjeck Magazine

quotation-icon-20.png

Denne koncert var intet mindre end en glædelig, udvekslende, modig, samtalende, morsom, inspirerende og livsbekræftende oplevelse. Tilnærmelsesvis sublimt. Der gives fem stjerner herfra, med ønsket om en gentagelse og måske en videre kunstnerisk udvikling. 

Gaffa.dk

quotation-icon-20.png

Jakob Stegeman bør have Sonningprisen og enhver anden kulturel hyldest og anerkendelse i dette land. Vi taler her om sammen med det prægtige Aarhus Symfoniorkester og dirigent Peter Ettrup Larsen at præstere stor symfonisk film- og computerspilmusik live for et femcifret antal tilhørere, så granvoksne mænd og kvinder græder og jubler af rørelse og skråler med på adskillige Batman- og Star Wars-temaer, mens ungdommen (?) crowdsurfer i Superman-positur og laver moshpit til Griegs “I dovregubbens Hal”. 

Kulturskribent Jakob Levinsen, Facebook

Revenge of

Planet X

November 2016, december 2017
og oktober 2018

Tilbage i 2005 var DR1 inficeret af nogle af måske verdens dårligste film, serveret af Jakob Stegelmann. Hvordan en hovedkanal kunne komme afsted med at vise decideret dårlig kunst og kultur lå i formidlingen, for programmet Planet X havde mottoet ’programmet, hvor ingen film er dårlige’.

Jakobs evne til at vise katastrofalt mislykkede film som mesterværker gjorde programmet særdeles populært. 

Nu er programmet udviklet til et liveshow, hvor Jakob og programmets tidligere redaktør Christian Volfing har dykket ned i deres enorme samling af geniale, dårlige film og fundet de allerbedste (værste) frem, som de i nøje udvalgte klip deler med et livepublikum.

 

Showet blev første gang vist i forbindelse med CPH PIX 2016 på Edisonscenen, derefter i Huset-KBH i 2017 og kunne igen opleves d. 7. okt. 2018 på Hotel Cecil.

Du kan også høre Planet X som podcast lige her​

 

Revenge of Planet x_CPH PIX_Yann Houlberg Andersen
quotation-icon-20.png

De gamle filmstumpers banalitet bliver til ubevidst satire, der får intentioner og ideologier til at træde alt for tydeligt frem - og dermed afslører de på en meget uskyldig måde vores kulturelle dogmer og tabuer. Vi bliver selv til det Andet - og dermed får vi måske en større følsomhed for fortællinger, der er utrolige? Og det eneste, det kræver for at komme med på dét trip, er noget af al den fantasi og indlevelse, som Jakob Stegelmann heldigvis har så rigelig af.

Nikolai Lang, Information, artikel om TV-program

quotation-icon-20.png

Men hvad var Planet X egentligt? Well, som jeg har sagt tidligere, var det efter min uovertrufne mening det bedste filmprogram, vi har haft i Danmark! I stedet for at præsentere alle mulige big-budget, mainstream lortefilm fra Hollywood, så præsenterede Jakob Stegelmann hver uge en halv time med "vores" film, nemlig psykotroniske perler; horror, trash, blaxploitation, worldweird, glemte (og forbudte) tegnefilm, film med fallerede musikere, science-fiction, og ikke mindst oplysningsfilm fra 1950'erne! Programmet var virkelig godt. Jeg har aldrig hverken før eller siden set klip fra "Drakula i Pakistan" på dansk TV. Det beskriver vel ganske glimrende, hvor fedt programmet var for folk med hang til alternative film. Og det bar (stort) præg af at være lavet af en vært, der ikke alene vidste, hvad han talte om, men også ELSKEDE det, han talte om! 

Dedikeret fan af TV-programmet, blogger.com

Disney Collectors Day på Brandts

Collectors_day_brandts

Nørderne overtager Verdensherredømmet

med Jakob Stegelmann intro

Januar 2017

Som en hyldest til nørderne, vovede Jakob sig ud på ukendt grund, da han i starten af 2017 for første gang betrådte scenen i et stand-up show! 

 

De tre nørdede komikere Niels Forsberg, Mads Brynnum og Morden May udviklede det succesfulde comdeyshow 'Nørderne Overtager Verdensherredømmet' til Bremen Teater, hvor Jakob fungerede som opvarmer (som man kender det fra standuppens verden) og leverede live-introduktionen til drengene. Dertil spillede Jakob den store superskurke coach i showets trailere, der skulle hjælpe de til tider uerfarne skurke: Mayhem, Iværksætor og Destructo med at overtage verdensherredømmet. Trailerne blev vist på diverse platforme op til showet.  

 

Showet blev optaget til TV2 Play og blev produceret i samarbejde med produktionsselskabet Immergut.

Marts 2017 og januar 2019

I forbindelse med Brandts store Disney-udstilling: Disney - Kunsten at fortælle, udviklede Jakob Stegelmann en Collectors Day, hvor Disney-samlere fra hele landet havde mulighed for at fremvise deres unikke og elskede klenodier.

 

Successen blev gentaget i januar 2019, hvor Jakob sammen med Brandts udviklede endnu en Collectors Day i forbindelse med science fiction-udstillingen Into The Unknown. Dagen bestod af en lang række samlere, der viste deres fornemmeste science fiction-objekter frem samt oplæg fra både Jakob, den store science fiction-fan og komiker Jonas Schmidt og ikke mindst Benjamin fra den populære legetøjsbutik Superhelten. Dertil blev dagen suppleret med et stort hold fra velgørenhedsforeningen Troopers for Charity, der sikrede god ro og orden. 

Nørderne_overtager_verdensherredømmet_Adam_Sund
bottom of page